Der har gennem tiden været flere kongebesøg på Holmsland. Et par stykker kan man læse om i den Liber Daticus eller kaldsbog, som præsterne førhen skulle føre, og hvor de bl. a. skulle skrive om væsentlige begivenheder i sognene.
Det første besøg, der skal omtales, fandt sted den 28. september 1857, hvor kong Frederik VII besøgte Holmsland. Præsten, der hed Ferdinand Emil Seidelin1, skriver om begivenheden:
1857 d. 28. September var Kong Frederik VII med sin Gemalinde2 paa Holmsland. Han modtoges ved en Æresport, som var oprejst i Skjellet mellem Ny- og Gammelsogn3, af Sogneforstanderskabet, hvis formand, Amts- og Skoleraadsmedlem, Gårdmand M. P. Christiansen, Søgaard, bød ham Velkommen med en Tale (Jeg laa syg af Blodgang4). Derfra kjørte Kongen til Havet ved Søndervig, spiste Frokost (som Ringkjøbing Commune gav ham) og besaa Redningsapparaterne, saavel Raketterne som Baaden. Formanden paa Redningsstationen, Sognefoged Jens Pedersen af S. Lyngvig, blev paa Stedet gjort til Dannebrogsmand, og Fisker Poul Johansen Frik, som har haft 11 Børn og ikke modtaget offentlig Understøttelse, fik, paa Herredsfogedens Anbefaling, 500 Rigsdaler af Kongen til en ny Baad.
De to parenteser i beretningen er lidt morsomme. Den første, at præsten lå syg af blodgang, kunne tyde på, at han havde regnet med, at han skulle have holdt velkomsttalen.
Den anden, at Ringkøbing kommune betalte frokosten, har vel betydet, at Ringkøbing også skulle have lidt af glansen og æren ved kongebesøget, og så slap Holmsland for at få penge op af lommen.
Udsnit af kort over Holmsland fra 1871. Den lyserøde streg viser sognegrænsen mellem Gammelsogn og Nysogn. Kilde: historiskekort.dk (åbner i nyt vindue).
Det næste besøg fandt sted 8 år senere og pastor Seidelin beretter:
1865 d. 14.-18. September opholdt Kong Christian IX5 og Dronning Louise, Kronprinds Frederik, Prinsesserne Dagmar og Thyra, og Prins Valdemar sig i Ringkjøbing. Den 15. tog de til Stadilø for at bese Inddæmningen af Vester Stadil Fjord og det paa Øen i 1864 opførte Maskinhus til Fjordens Udtømmelse, ved hvis Virksomhed i Sommerens Løb store Strækninger var lagt tørre. Derfra kjørte de til Havet, og efter at have fulgt dette en længere Strækning, indtog de en Forfriskning i et af Løjtnant Bagge6 opført Telt ved den af ham opførte Dæmning fra Klegod Strand til Chr. Mogensens Huus paa Holmsland. Langs denne Dæmning kjørte Toget derpaa over Holmsland tilbage til Ringkjøbing. Den 16. var Dronningen atter ved Havet, mens Kongen beså Plantningen i Husby Klit.
Skitsen fra 1861 viser den projekterede inddæmning af arealet mellem Søndervig Landevej og Bagges Dæmning. Meningen var at afvande arealet, så der kun var en smal kanal mellem Stadil Fjord og Ringkøbing Fjord.
Årsagen til det royale besøg i 1865 var uden tvivl de store projekter med at inddæmme Stadil Fjord og Sandene, det nordvestlige hjørne af Ringkøbing Fjord mellem Holmsland og Søndervig/Klegod. Projekterne krævede kongelig bevilling, som Christian 9. havde givet i 1862 og 1863.
I juni 1865 var det lykkedes løjtnant Bagge at tørlægge Sandene, men allerede i oktober samme år – altså en måned efter kongefamiliens besøg – ødelagde en storm dæmningen, så det igen stod under vand.
Noter
- Frederik Emil Seidelin, født i 1822 i København. Død 1908. Var 1856-1870 sognepræst på Holmsland og 1870-1904 præst ved Vor Frue Kirke i Aarhus.
- Frederik 7. regerede 1848-1863, “gemalinden” var Grevinde Danner.
- Omtrent, hvor Tueshøj krydser Søndervig Landevej. Se også kortet.
- = Difteritis.
- Christian 9. regerede 1863-1906.
- Premierløjtnant, vejingeniør Halvor Christian Bagge, født i Ringkøbing 1826, død 1888. Fra 1859 arbejdede han på at afvande området mellem Holmsland og Klegod/Søndervig. Fra 1864 forsøgte han at afvande Stadil Fjord. Begge projekter mislykkedes og i 1866 var han stukket af fra kreditorerne.
Denne artikel af Mogens Tarp har tidligere været bragt i Holmsland Sogneblad, november 2011. Bearbejdet og udvidet med kommentarer og fodnoter i november 2023 af Kenneth Konrad Knudsen.